![]() |
|
|
| Program |
![]() Min fede familieFem forældrepar er blevet meldt af deres egne, kære børn til "Min fede familie" for at få dem op af sofaen og i gang med en sund og aktiv livsstil. Her kickstarter børnene forældrenes nye, sunde livsstil Fælles for de fem mødre og fædre er, at de er overvægtige. Og at deres børn holder rigtigt meget af dem. De vil alle gerne være aktive, og have det sjovt sammen med mor og far. Ikke kun nu, men også mange år ud i fremtiden. Men selv børn kan se dystert på fremtiden, når mor og far ikke kun er besværet og dovne af deres lidt for søde liv, men også risikerer en lang række livsstilssygdomme og i værste fald en alt for tidlig død. Mor, far og børn i de fem familier får gennem fem måneder hjælp af dreamteamet tv-vært Mai-Britt Vingsøe Andersen, kostvejleder Lene Hansson samt motionseksperten Lars Elmvang. Alle har de alt at vinde og masser af kilo at tabe.Vises 1/8 17:00 Dette afsnit De fem familier kan alle høste frugterne af den nye livsstil. De nye motions- og kostvaner betyder, at feltets tungeste deltager, Jan, nu kan gå til spinning. Men bag den positive udvikling lurer en uvis fremtid, hvor frygten for tilbagefald viser tænder. Bibi bliver slået ud af kurs af sygdom, og da Jans søn, som er soldat i Afghanistan, fortæller, at en af hans kollegaer er blevet skudt, bliver viljestyrken hos familien Lindschouw for alvor sat på prøve. Hos Dorte og John har den slanke linje også givet anledning til, at de ægteskabelige problemer er blusset op. Derfor får de besøg af en psykolog, som skal hjælpe dem med at genfinde romantikken. Parforholdet hos familien Krabbenhøft bliver også sat på en prøve, da Lene udfordrer Kim til at tage 24 timer med den gamle livsstil. Mens han vælter sig i chips, cola og vingummibamser, får familien Mansgaard besøg af Lars. Heidi og Brian er nemlig frustrerede over, at de ikke har tabt flere kilo, og nu skal nederlag vendes til sejr.
|
|||||||||||||||||||
Nu på TV3 Hele programoversigten



















